Nanna Merrald ydede en fantastisk indsats i dressurklasserne i Herning

Tekst og fotos af Jytte Lemkow

Tre superdygtige kvinder ved præmieuddelingen i den 5* Kür – dressurens fornemste klasse. Fra venstre: Nr. to, Carina Cassøe Krüth, i midten vinderen Nanna Skodborg Merrald, og som nr. tre, Lone Bang Zindorff.

Det var ren fryd for øjet og sjælen at se Nanna Skodborg Merrald på den 12-årige Blue Hors St. Schufro med den legendariske Don Schufro som morfar. I deres svære Kür lykkedes alt med en lethed og ynde, som dressur bør være, og der var stående applaus, da det viste sig, at det blev klassens bedste ridt. De opnåede flotte 84,360%. En kneben, men velfortjent sejr, som lover godt for fremtiden.

Carina Cassøe Krüth, der har overtaget scenen efter Cathrine Laudrup-Dufour, der for tiden er ude af billedet, har i den nu 12-årige hoppe Heiline’s Danciera, som navnet antyder, en både elegant og meget “letfodet” hest, som det altid er en fornøjelse at se på. I Grand Prix viste de sig fra deres bedste side og vandt sikkert efter et fejlfrit program med 79,717%. I Küren indløb der en dyr fejl i den ene piaffe, og det kostede lige netop sejren. De opnåede på andenpladsen stadig flotte 84,255% med nøjagtig samme pladscifre som vinderen: 2-1-1-1-2-2.

Lone Bang Zindorff har i den sensible men smukke letgående 13-årige hoppe Thranegaardens Rostov en elegant partner, med hvem hun i højeste grad bejler til en plads på det officielle danske hold til EM. Det blev til en fjerdeplads i Grand Prix, men takket være deres svære og originale Kür, opnåede de ikke kun en tredjeplads med 80,815%, men dermed også en plads på podiet.

Andreas Helgstrand var både her, der og alle vegne under Hingstekåringerne i Herning. Og samtidig nåede han at optræde i Gallashowet og at ride de to 3* Grand Prix-klasser på den kun niårige Greenparks Wendy og at starte i de to 5* Grand Prix-klasser med den kun niårige hingst Jovian, som har den mest fantastiske trav med kæmpe affjedring og skulderfrihed.

Det blev til en tredjeplads med 76% i den 5* Grand Prix, hvor der ikke indløb nogle øvelsesfejl, og hvor de høstede et enkelt tital for en sidetraversade. Hvorfor denne sjældne karakter ikke gives for den frie trav kan man godt undre sig lidt over. I Küren, hvor der indløb fejl, blev det til en fjerdeplads med 80,570%.

Med høj sværhedsgrad og en fejlfri Kür blev Daniel Bachmann Andersen og Zippo M.I e. Blue Hors Zack x Blue Hors Don Schufro nr. 5 i Küren, hvilket var samme resultat som i Grand Prix. Det er et par der klæder hinanden, og som der er store forventninger til.

Anna Kasprzak ser ud til at befinde sig aldeles vel på den 13-årige Addict de Massa, denne aparte blanding af varmblod og andalusier, som hun har fundet rigtig godt sammen med. Trods fx en fejlfri Kür kniber det dog med de helt høje point, da dens grundgangarter ikke kan måle sig med de meget stort og flot gående varmblodsheste, som konkurrenterne rider på. Bedste placering blev i Küren med en sjetteplads og 79,620%.

Nadja Aabo Sloth på den kun 10-årige selvejede Favour Gersdorf var kommet i hård konkurrence blandt sine professionelle landsmænd, hvoraf Andreas, Daniel, Carina og Nanna er uddannede beridere og ikke bestiller andet end at ride, hvilket vel også gælder for Lone. Ved siden af sin tid på hesteryg er Nadja fængselsbetjent, har en lille datter, kæreste og gård. Imponerende og hatten af for de flotte 70, 543% i Grand Prix og 74,525% i Kür, som rakte til en syvende og ottende plads.